Service & værtskab

"slå gnister" med afstand

Jakob Buus Møller Andersen, Direktør Bautahøj 

Lige nu er alt vendt op og ned – intet er som det plejer, jeg er både pool tekniker, rengøringsassistent, kok, booking chef, konferencehost og direktør, men det nu også godt nok.

Alle er sendt hjem, men inden alle blev sendt hjem, var vi enige om at vi sammen kommer igennem denne krise - på bedste spejdermanér står vi sammen. Vi har troen på, at så længe vi er dygtige nok og tilpasser os det nye marked hurtigt, så skal vi nok klare os.

Vi har fra dag 1 lyttet, tilpasset og tænkt positiv omkring hvordan vi kommer igennem denne krise.

Virkeligheden mellem at have et job eller ikke er pludselig kommet meget tæt på, så bevæbnet med intensitet, ydmyghed og mere end nogensinde fleksibilitet og samarbejde på tværs af hotellet tager vi kampen op mod Corona.

Vi har lavet mange nye tiltag for at sikre vores gæsters og personalets tryghed.

Vi ved jo godt at vi bare er mennesker og derfor har vi udarbejdet tjeklister på stort set alt- så vi sikre at alle i hele huset ved hvad der skal gøres, hvornår og hvor. Forestil dig du er i et cockpit hvor der bliver tjekket alt inden afgang sådan er det hos os når vi igen kan byde alle vores gæster velkommen.

Vi oplever at der er stor forskel på hvor vores kunder er i forhold til risikotagning, nogle vil bare i gang og andre er usikre og vil gerne tage alle forholdsregler – derfor når de kommer til os har vi taget vores forholdsregler men det er naturligvis op til den enkelte gæst at udvise respekt.

Ved indtjekning har vi:

  • konvolutter klar med afsprittede nøgler
  • husets tjekliste herunder rengøringstjekliste, så vores gæster kan se hvad vi har taget højde for inden de kom og imens de er hos os
  • en oversigt over hvem der ellers er i huset og hvor de holder til
  • en oversigt over hvor deres værelse er og restauranten og andre for gæsten relevante informationer

Konference & møder:

Vi får ikke svært ved at huse store som små møder, vi har plads til både at afvikle dem i lokaler og bespise dem.

Fremadrettet vil vores mødegæster:

  • få deres egne kaffemaskiner & snack ”Ø”
  • egne kopper og glas
  • egne toiletter
  • samt eget område.

Ydermere har vi i vores mødelokaler lavet en lille ”kasse” med værnemidler

  • Plastikhandsker
  • Afspritnings servietter
  • håndsprit
  • mundbind

 

Vi har allerede haft besøg af en af vores gode kunder – vi har selv gjort meget for at være på forkant og tænke situationen i gennem, men det har denne gæst også. De kom 9 personer og der var taget højde for at der skulle være 2 meter mellem dem. Jeg var den 10. person der servicerede dem 😊 De fik besøg af en ”gæstetaler” og her havde de allerede hjemmefra aftalt, hvem der skulle gå ud af lokalet – det er rigtig dejligt når vores gæster også har tilpasset sig den nye situation.  

Vi har også fra start af været enige om, at det ikke skal være så trist det hele – når vi skærmer et område af for at skabe afstand, så bruger vi en snor med flag. Det er lidt sjovere end et skilt med en kedelig besked eller en ”politisnor” hold afstand.

Vi har i øvrigt også lavet en del nye skilte og på rigtig mange af dem, har vi prøvet at løsne lidt op på situationen ved at skrive #møgvirus

På Bautahøj er vi alle meget talende, ingen af os kan lade være med at sige hej, når vi ser en gæst. Det er nok også derfor vi ikke tænker vi får svært ved at skabe en tryg ramme for vores gæster. Vi har altid været synlige og vil fortsat være synlige og løsningsorienterede. Jeg er ikke i tvivl om, at det hele finder et leje hvor vi kan agere i og jeg er sikker på vi kommer til at hjælpe hinanden meget mere på tværs af hele huset.

Med venlige hilsner

Jakob Buus Møller Andersen

Direktør

 

Bautahøjvej 39, Kulhuse

DK- 3630 Jægerspris

Tlf.: 4753 0007

https://bautahoj.dk/

FUGL LEONHARDT
Charlottenlund Stationsplads 2
2920 Charlottenlund
Tlf.: (+45) 77 33 00 00
Powered by Emply