Service & værtskab

"slå gnister" med afstand

Thomas Durlev indehaver af Durlev´s GourMæt -Kantinedrift, Frokostordninger & Catering

  1. Hvordan får du værtskab og service til at ”slå gnister” med afstand?

I Durlev´s GourMæt har vi taget en positiv og konstruktiv dialog med kunden. Vi har oprettet en kantineforening – hvor vi sammen med vores kunder sætter dagsorden for en ”ny Normal”. Det har afledt nogle ideer så som retningslinjer på hvordan vi i den ”nye normal” går til buffeten - udvalget er skåret ind. I dag er vi meget SYNLIGE men det skal vi være i endnu højre grad. SYNLIGE OG TILGÆNGELIG for den enkelte gæst, flere føleoplevelser i kantinen.

Kantineforeningen og udlejer har fået ansvaret for at kommunikerer til lejerne og derved skabe mere tryghed.

Ydermere vil der være plasthandsker samt tagtøjet vil blive sprittet af som forskrifterne siger. Der er også indført ”slots” vi ikke får så mange besøgende på en gang.

  1. Hvad er din kreative vinkel i forhold til Sundhedsministeriet anbefalinger?

Jeg har meldt mig ind i en brancheforening hvor vi sammen står stærkere og kan  arbejde for en bedre fremtid for vores branche/segment. Det er for alle en meget usikker fremtid.  

Brancheforeningen har allerede udbedt ministeriet om en præcisering af reglerne, noget der også bliver fulgt op på; ”Vi erfarer nu, at disse retningslinjer volder vanskeligheder i praksis. Det gælder især ”lukning af buffet”. Dels kan der være usikkerhed om, hvad der forstås ved ”buffet”, dels er der, hvis portionsanretninger ikke er buffet i retningslinjernes forstand, betydelige udfordringer med arbejdet hos de virksomheder, som leverer maden til kantinerne. 
Medlemmerne i Danske Frokost- og Cateringleverandører oplever en del udfordringer ved kun at udbyde portionsanretninger i kantiner.
FødevareDanmark støtter fuldt ud Danske Frokost- og Cateringsleverandører i disse betragtninger og anbefalinger og henstiller indtrængende til, at de indførte retningslinjer justeres i henhold hertil.”

  1. Hvilke tanker og tiltag har du gjort dig, for at skabe tryghed for dine gæster/kunder i det ”ny normal”?
  • Bestik er sat ud på bordene
  • Salt, peber, smør, brød mm er kuvertbasseret
  • Afstands mærkninger på gulvet og små røde prikker på bordene
  • Fjernet hver anden stol
  • Mere sprit ved og omkring gæsten/bestik mm
  • Større afstand mellem retterne
  • Varme retter for sig
  • Vi kan sætte rammerne, men det er kundens eget ANSVAR at leve op til det ministeren har og melder ud!!
  1. Måske vigtigst af alt – hvordan sikrer du at alle nye tiltag bliver implementeret og kommunikeret til dine medarbejdere?

Udover at vi kontinuerligt gennemgår de vigtige procedere omkring hygiejne, sørger i for at holde os opdaterede med nye tiltag såsom madspild o.a. som kan være med til at tænke nye tanker. Jeg mener at vi i fremtiden vil opleve portionsanretninger som en fast del af de daglige rutiner derfor er det afgørende at alle holder sig opdaterede på nye uddannelser og kurser.

FUGL LEONHARDT
Charlottenlund Stationsplads 2
2920 Charlottenlund
Tlf.: (+45) 77 33 00 00
Powered by Emply