Service & værtskab

"slå gnister" med afstand

Jakob Volquards Harreby, F&B General Manager, Haven F&B, Tivoli

Situationen er uden sammenligning, og den tvinger os heldigvis til at tænke i nye og måske endda mere kreative baner. For Tivolis vedkommende handler det en det bl.a. om virtuelle køsystemer, effektive udleveringsløsninger, og om hvordan vi håndterer gæstekontakten ifm. ”table service”.

Men hvordan skaber man den samme værdi for gæsten efter Corona?

Svaret er enkelt – det ved vi ikke, men vi agter at gøre forsøget. I Tivoli har vi altid arbejdet tæt på tværs af fagområderne, og det bliver mere aktuelt nu (hvis der kun serveres takeaway…) at både gartnere, kontrollører og alle os andre i Tivoli forstærker fornemmelsen af at købe et måltid i Tivoli. Det kunne være med gode råd om hvor der er lækkert at spise sin frokost udendørs, eller hvorfor en digital bestilling er effektiv og dermed efterlader mere tid til forlystelser. Udleveringsøjeblikket er i denne situation essentiel – her skal vi sikre at bevare gæste-, og øjenkontakten.

Nimb at Home er et eksempel på hvordan de dygtige folk på Nimb bringer hele oplevelsen hjem til folk, med kokke tjenere og service. Den slags kommer vi til at se mere af.

FUGL LEONHARDT
Charlottenlund Stationsplads 2
2920 Charlottenlund
Tlf.: (+45) 77 33 00 00
Powered by Emply