10 gode råd til din LinkedIN profil

  1. Formål - gør det hele lettere
    Søger du nyt job eller nye samarbejdspartnere eller et større netværk? Hvis du ved, hvad dit formål er med din profil, bliver det lettere at udfylde hele profilen. Vælg en engelsk profil, hvis du vil ramme udlandet også.
  2. Vær kreativ
    Skriv i overskriften, hvad kan du tilbyde en kommende arbejdsplads, samarbejdspartner eller kollega? Vælg de vigtigste ord, der beskriver dig, dine kompetencer eller de titler, du er interesseret i. Anvend ord, der er lette at søge på og brug gerne lidt kreativitet.
  1. Om - frem med passionen
    Denne tekst skal besvare den nysgerrighed, som din overskrift har vækket. Her skriver du dine relevante kompetencer, erfaringer og resultater.Omtal dig selv med ’jeg’ og skriv korte sætninger. Skriv det vigtigste først. Man må gerne mærke din passion her. Du kan evt. svare på: Hvad motiverer dig og hvorfor? Hvem gør du en forskel for? Hvordan skaber du værdi? Hvorfor du kan lide dine arbejdsopgaver? Hvad du drømmer om?
  1. Fremhævet - kompetencer i praksis
    I feltet Fremhævet skriver du konkrete eksempler på, hvad du kan tilbyde, så man får et indtryk af dine kompetencer i praksis. Du kan også vise opslag, som du har skrevet eller delt igen, artikler, du har udgivet på LinkedIn og eksterne medier som billeder,dokumenter og links.
  1. Erfaring - kun det væsentligste
    Her skriver du din konkrete erhvervserfaring samt perioden for ansættelsen/projektet. Skriv kun det væsentligste. Link gerne til dine tidligere arbejdsgiveres virksomhedsprofiler, så der kommer logo påog tilføj et par linjer omkring virksomheden og hvad din stilling bestod af evt. i punktform.
  1. Anbefalinger – god ”blåstempling”
    Her kan du opfordre dine kontakter til at anerkende dig for dine kompetencer. Anbefalinger er effektive til at skabe tillid, da det er dine relationer, derudtaler sig om dig.
  1. Grupper – tydeliggør dine interesser
    Hvis du er medlem af en Linkedin-gruppe viser det omverdenen, hvad du interesserer dig for. Find grupperne ved at søge på nøgleord. Du kan også se efter grupper nedersti interessante personers profiler.
  1. Indsæt medier – vis dine talenter
    Hvorfor nøjes med at beskrive, hvad du er god til, hvis du kan vise det? Det kunne være en video,hvor du medvirker eller en pdf med et oplæg. Du kan både indsætte medier i din beskrivende tekst, under din erfaring og uddannelse, og så selvfølgelig under publikationer.
  1. Profilfoto – et godt indtryk
    Dit foto skal være imødekommende, professioneltog ikke alt for gammelt. Hav øjenkontakt og smil! Læs mere om gode LinkedIN fotos her.
  2. Baggrundsfoto – skab en stemning
    Her kan du vise dig selv i en arbejdssituation eller anvende et mere symbolsk billede, der signalerer, hvad du er god til. Baggrundsbilledets dimensioner er 1584 x 396 pixels.

Bonus tips

  • Har du haft tillidsposter eller lignende? Så skriv dem ind under punktet Organisationer.
  • Oplist dine sprogkundskaber under sprog. Det kan være vigtigt i en global virksomhed.
  • Oplist dine personlige interesser fx sport og hobbyer, det viser ”dit hele jeg”.
  • Få en sproglig stærk person til at læse din profil igennem, så den er uden fejl.
  • Husk opdaterede kontaktinformationer, så duer til at få fat i.