Efter vi har lagt vores LinkedIn-post ud, har vi fået mange interessante spørgsmål retur.
Et som går igen er ”hvilket billede skal jeg vælge til min LinkedIn profil”?
Det er et vigtigt spørgsmål, fordi dit billede er dit ”personlige brand”, derfor er dit valg af billede meget vigtigt.
Her er vores anbefalinger;
- Du skal vælge et billede der ligner dig og ikke dig for 10 år siden.
- Det billede du vælger at bruge, skal være af dig og kun dig – ingen familiemedlemmer, kæreste, hunde og katte osv. skal være med på billedet. Du skal være den eneste på billedet.
- Du skal tage det rigtige tøj på, altså det tøj du ville have på i arbejdsregi, dit hår og makeup skal afspejle hvordan du ser ud til hverdag.
- Vælg en enkel baggrund, så der er fokus på dig og ikke det omkring dig.
- Du skal se så naturlig ud som muligt, så smiler du meget, skal det også være et smilende foto. Hvis ikke så skal du naturligvis ikke sætte et smil op. Du skal være i fokus på billedet og fylde det meste – om det er 60% eller 90% er op til dig selv man skal blot kunne se dig.
- Hvem skal tage dit billede – nogle bliver ”stive” når en professionel fotograf tager billederne andre gør ikke, uanset om du vælger en ven eller en professionel så skal det være så naturligt som muligt.